8. feb. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

John Cleese vender tilbage i nye afsnit af ikonisk serie

John Cleese i "Halløj på Badehotellet". 
John Cleese i "Halløj på Badehotellet".
Foto: Nf/Ritzau Scanpix
83-årige John Cleese er blandt andet kendt for at spille Basil Fawlty i "Halløj på Badehotellet", og nu vender han tilbage i den ikoniske rolle.

Det er snart 50 år siden, at John Cleese dukkede op som den excentriske og snobbede hotelejer Basil Fawlty i ”Halløj på Badehotellet”, men langt de fleste husker ham stadig fra den ikoniske serie.

Også selv om der dengang i 1970’erne kun blev lavet to sæsoner med seks afsnit i hver.

Men nu vender John Cleese, der også har skrevet den britiske komedieserie, tilbage i den elskede rolle.

Det skriver flere medier – heriblandt Variety.

John Cleese, som i dag er 83, spillede i ”Halløj på Badehotellet” over for sin daværende kone, Connie Booth, der spillede husholdersken Polly.

Når serien nu genopstår får skuespilleren også selskab af sin familie, men denne gang er det datteren Camilla, der dukker op på hotellet. Hun er i øvrigt også med til at skrive de nye afsnit.

De nye afsnit af ”Halløj på Badehotellet” kommer til at handle om, hvordan Basil Fawlty håndterer den moderne verden, og så bliver forholdet til hans datter, som han netop har fundet af, han har, også udfoldet i serien.

Det vides endnu ikke, hvornår de nye afsnit af ”Halløj på Badehotellet” bliver sendt.

John Cleese er i dag 83 år. 
John Cleese er i dag 83 år.
Foto: Ritzau/Scanpix

Læs mere om: