28. mar. 2011
Af af Casper Nielsen

John Thaw om Morse: Jeg gjorde ham følsom

John Thaw som Inspector Morse
John Thaw som Inspector Morse
Foto: SF Film
Inspector Morse er ikke Englands mest politisk korrekte politimand, men afdøde John Thaw gav ham et menneskeligt ansigt, som nu kan opleves i BILLED-BLADETs serie, ”Inspector Morse”.

"Faktisk kunne jeg slet ikke lide ham", var den første tanke, der gled gennem John Thaws hjerne.

"Chief Inspector Morse var i bøgerne en lidt lurvet, gammel mand. Ham ville jeg da ikke spille. Jeg brød mig specielt ikke om, at han var uforskammet over for kvinder - næh, jeg ville gøre ham mere følsom".

Forfatteren Colin Dexter, der havde opfundet Morse, tvivlede. Men John Thaw fik det, som han ville - og heldigvis.
Den fremragende engelske skuespiller døde desværre i 2002, men den figur, han fik skabt, er blevet en legende. Og en mand, som navnlig kvinderne tog til sig.

Chief Inspector Morse - fornavnet Endeavour afsløres først meget sent - er for millioner af fans verden rundt synonym med en midaldrende, gråhåret mand med en vis halten. For som skuespilleren John Thaw sagde til sidst, "blev selv forfatteren Colin Dexters beskrivelser af Morse i hans sidste bøger rent faktisk beskrivelser af mig".

Læs mere om: