12. apr. 2023
Af Karina Didriksen

Kan det virkelig passe? Snart 90-årige Joan Collins chokerer fans med nyt billede

Joan Collins.
Joan Collins.
Foto: Ritzau/Scanpix
“Dollars”-stjernen Joan Collins har delt et billede af sig selv på Instagram, som efterlader hendes fans målløse.

Alder er bare et tal. Den talemåde må i den grad siges at passe på Joan Collins.

Den ikoniske ”Dollars”-stjerne er 89 år gammel og fylder 90 år den 23. maj. Men det er bestemt ikke til at se på hende.

Joan Collins deler jævnligt billeder af sig selv på sin private Instagram-profil, og særligt ét billede har efterladt hendes mange fans i chok.

I påsken delte hun et billede, hvor hun poserer ved et træ og ser utroligt cool ud med læderjakke, solbriller og lange, sorte støvler.

Hendes slanke og ungdommelige look har fået over 1000 af hendes følgere til at kommentere på billedet.

Gift i over 20 år

Mange er målløse over hendes udseende og spørger, om det virkelig kan passe, at hun snart fylder 90 år, når hun ser meget yngre ud.

Se billedet her og bedøm selv, om Joan Collins ligner en på 89 år.

Joan Collins skrev til billedet, at hun var på udkig efter slyngplanten blåregn, som kun blomstrer om foråret, og at hendes mand fandt den. Han ses på det andet billede, som hun delte i opslaget.

Skuespilleren har siden 2002 været gift med den 32 år yngre Percy Gibson.

https://imgix.billedbladet.dk/mega384468_002_1.jpg
Foto: MEGA

Læs mere om: