4. aug. 2015
Af Lene Skriver Bak

Max von Sydow slutter sig til Nikolaj Coster-Waldau

Max von Sydow bliver kollega med Nikolaj Coster-Waldau
Max von Sydow bliver kollega med Nikolaj Coster-Waldau.
All Over Press
Nikolaj Coster-Waldau og resten af holdet bag den populære TV-serie "Game of Thrones" har fået en ny stjerne-kollega, nemlig svenske Max von Sydow.

Når den nye sæson af ”Game of Thrones” løber over skærmen, får Nikolaj Coster-Waldau og resten af de medvirkende fornemt følgeskab af en sand Hollywood-legende.

Svenske Max von Sydow slutter sig nemlig til holdet, skriver Entertainment Weekly.

Han skal spille rollen som the Three-Eyed Raven, som fans af serien vil kunne huske fra sæson fire, hvor rollen dog blev spillet af en anden skuespiller.

Max von Sydow har lavet TV

Max von Sydow, der debuterede helt tilbage i 1949, har spillet med i store film som ”Eksorsisten”, Bond-filmen ”Never Say Never Again”, hvor han spillede skurken Blofeld og ”Ekstemt højt og utroligt tæt på”, som han blev Oscar-nomineret for, men herhjemme er han nok stadig mest kendt for sin rolle som Lassefar i Bille Augusts ”Pelle Erobreren”.

En rolle, Max von Sydow i øvrigt også blev Oscar-nomineret for.

TV er dog ikke nyt land for den garvede skuespiller, der både har medvirket i den populære BBC-serie ”The Tudors” om Henrik VIII og i flere TV-film, blandt andet om Nibelungens Ring.

Nu føjes der så endnu en TV-serie – endda en yderst populær en af slagsen – til CV’et, når Max von Sydow bliver kollega med Nikolaj Coster-Waldau.

LÆS MERE: Nikolaj Coster-Waldau: Jeg kan slå Gerard Butler i træningscentret

Læs mere om: