30. okt. 2020
Af Malan Joensen

Pamela Anderson om coronavægten: Føler mig lidt oppustet

Pamela Anderson i 2019 og i rollen som C.J. Parker i "Baywatch" i 1995.
Pamela Anderson i 2019 og i rollen som C.J. Parker i "Baywatch" i 1995.
Fotomontage: MEGA
"Baywatch"-stjernen Pamela Anderson er for tiden isoleret i Canada.

Pamela Anderson, 53, var i denne uge virtuel gæst i det britiske tv-program "Loose Women".

Her deltog den tidligere "Baywatch"-stjerne og "Playboy"-model fra sit hjem i Canada, hvor hun for tiden isolerer sig under coronapandemiens opblussen.

Og noget kunne tyde på, at Pamela Anderson - ligesom mange andre - har taget lidt på som følge af krisen.

Det skriver flere medier deriblandt Daily Mail.

Adspurgt om Pamela Anderson laver fitness derhjemme, svarede hun:

- Det er jeg nødt til at gøre! Jeg har et træningscenter herhjemme, som jeg kigger på en gang i mellem, fortalte hun og tilføjede med et glimt i øjet:

- Jeg føler mig lidt oppustet, men nu kommer vinteren jo, og så fryser jeg ikke, sagde Pamela Anderson med et grin.

Pamela Anderson spillede C.J. Parker i 1990'er-tv-serien "Baywatch", hvor hun var med i fem sæsoner.

Læs mere om: