Patti Smith har en rolle i den amerikanske "Forbrydelsen"

Patti Smith

Patti Smith

Foto: AOP
Patti Smith, sangerinde og forfatter, elsker "The Killing", den amerikanske udgave af "Forbrydelsen", og spiller en læge i krimiseriens fjerde sæson.

Patti Smith, legendarisk singer-songwriter, elsker TV-krimier og især "The Killing", den amerikanske version af danske "Forbrydelsen".  Og nu har hun fået en ydmyg gæsterolle som læge i "The Killing", som modsat "Forbrydelsen" fortsætter i en fjerde sæson, skriver Ekstra Bladet.

Faktisk blev Patti Smith så frustreret over den åbne slutning efter den tredje og oprindeligt planlagt sidste sæson af "The Killing", at hun satte sig ned og skrev flere mulige fortsættelser.

Som de fleste nok husker, sluttede "Forbrydelsen" med Sofie Gråbøl i hovedrollen med flere spørgsmål end svar.

- Jeg elsker TV-serier med detektiver - The Killing er min favorit, siger Patti Smith til det amerikanske magasin Rolling Stones.

Skrev flere noveller om hovedpersonen

Det anerkendte amerikanske TV-blad TV Guide skriver, at Patti Smith betroede skuespilleren Mireille Enos, der spiller Sofie Gråbøls rolle, at hun for at trøste sig selv havde skrevet flere noveller om hovedpersonen med andre slutninger. 

Da streamingtjenesten Netflix i november annoncerede deres planer om at lave en fjerde sæson af den amerikaniserede danske serie, virkede det derfor oplagt at tilbyde den habile sanger en rolle i serien, skriver Ekstra Bladet.

Således kan Patti Smith lige nu opleves i rollen som hospitalslæge i første afsnit af fjerde sæson, der på dansk hedder "Blod i vandet".

Serien kan streames på Netflix.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden