Pilou Asbæk skal spille med i Game of Thrones

Pilou Asbæk

Skuespilleren Pilou Asbæk får sit internationale gennembrud med en rolle i TV-serien "Game of Thrones".

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET

HBO bekræfter nu, at Pilou Asbæk skal spille med i TV-serien som Euron Greyjoy i ”Game of Thrones”.

Torsdag, 3. september 2015 - af Juliane Olsen

Den 33-årige skuespiller Pilou Asbæk har fået tildelt rollen som Euron Greyjoy i den amerikanske TV-serie ”Game of Thrones”.

Det bekræfter den amerikanske TV-kanal på sin Facebook-side.

Pilou Asbæk fik i sin tid sit gennembrud i Danmark i TV-serien ”Borgen” som journalisten Kasper Juul og har siden haft en rolle som Didrich i ”1864”.

Nu følger han altså sin tidligere kollegas Birgitte Hjort Sørensens eksempel med en rolle i den populære middelalder-serie.