Sådan gik det stjernerne fra TV-serien Fint skal det være


Stjernerne fra "Fint skal det være" i 1991.


Patricia Routledge spillede den snobbede fru Hyacinth.


I modsætning til fru Hyacinth har Patricia Routledge aldrig selv været gift, og hun har heller ingen børn. I 2017 blev hun hædret med titlen dame for sin lange karriere, og den 17. februar 2019 kunne hun fejre sin 90-års fødselsdag.


Clive Swift spillede Hyacinths tålmodige mand Richard Bucket.


Den ikoniske rolle som Richard Bucket fulgte Clive Swift resten af livet. Privat var han fra 1960-1975 gift med forfatteren Margaret Drabble, som han fik tre børn med. Den 1. februar 2019 døde skuespilleren efter kort tids sygdom. Han blev 82 år.


Judy Cornwell spillede Hyacinths søster Daisy, der var gift med Onslow, spillet af Geoffrey Hughes.


Efter serien sluttede, fortsatte Judy Cornwell som skuespiller og har desuden skrevet bøger og noveller. Hun er i dag 80 år og kan i 2020 fejre 60-års bryllupsdag med ægtemanden John Kelsall Parry, som hun har en søn med.


Efter rollen som Onslow landede Geoffrey Hughes i 2001 en rolle i TV-serien ”Små og store synder”. Ni år senere blev han desværre ramt af prostatakræft, og i juli 2012 døde han af sygdommen, 68 år gammel. Han efterlod sig sin kone gennem 37 år, Susan.


Josephine Tewson spillede Hyacinths nabo Elizabeth, der boede sammen med sin bror Emmet, spillet af David Griffin.


Da serien sluttede, fortsatte Josephine Tewson med at lave TV og teater, og i 2012 lavede hun showet ”Fint skal det stadig være”. I 1972 blev hun gift med Henry Newman, og de var sammen indtil hans død i 1980. Den 89-årige skuespiller har aldrig fået børn.


77-årige David Griffin har i flere årtier været ude af rampelyset. Privat er han gift med en fransk kvinde, som han har to børn sammen med.


Mary Millar spillede Hyacinths søster Rose i sæson 2-5.


Blot tre år efter, at serien sluttede, blev Mary Millar ramt af kræft i æggestokkene. I november 1998 døde hun, kun 62 år gammel. Hun havde i 1962 giftet sig med rafael Frame, som hun fik datteren Lucy med. Parret nåede at få 36 år sammen.
Galleri: Fint skal det være
Gennem fem sæsoner og 44 afsnit fik Patricia Routledge seerne til at skraldgrine med rollen som den snobbede fru Hyacinth i ”Fint skal det være”, der i år kan fejre 25 års dansk jubilæum.
Den britiske komedieserie havde britisk premiere i 1990, og det sidste afsnit løb over skærmen i 1995 - samme år, som den blev sendt i Danmark første gang. Serien bliver stadig genudsendt på TV 2 Charlie.
Siden da har flere af seriens stjerner fortsat deres skuespilkarriere, men desværre er flere af dem ikke iblandt os længere.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Vi har lavet et galleri med ”Fint skal det være”-stjernerne, hvor du kan læse, hvordan det er gået dem, siden serien sluttede.