Se Beverly Hills-stjernen Jennie Garths slanketips

Jennie Garth

Jennie Garth

Foto: AOP
Jennie Garth fortæller, hvordan hun undgår, at de tabte kilo sniger sig ind på hende igen.

Jennie Garth, skuespilleren bag Kelly Taylor i "Beverly Hills 90201", kan for tiden fremvise en meget slank og veltrænet krop som et resultat af en sundere livsstil og et vægttab på omkring 15 kilo.

Den sejr har hun ikke tænkt sig at sætte over styr nu, fortæller hun det amerikanske magasin US Weekly:

- Jeg er så glad for den måde, jeg ser ud og føler mig på, at jeg ikke vil miste det. Derfor handler det for mig om at sætte tid af til mig selv hver dag, siger Jennie Garth.

Hun har en kalender med farvekoder, som hun bruger til at holde styr på børnenes og hendes egne aftaler.

- Alle har deres egen farve. Jeg har også én, og den handler om min træning og mit velbefindende, fortæller den 40-årige TV-stjerne og tilføjer:

- Jeg opfordrer virkelig andre kvinder til at gøre det samme og prøve at afsætte en time om dagen til dem selv.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan


Jennie Garth bruger som regel alene-tiden på træning såsom løb og hesteridning. Tre gange om ugen træner hun også i et lokalt træningscenter, men det er ikke gjort med fysisk aktivitet alene.

Skuespilleren sværger også til nogle særlige fødevarer:

- Jeg passer på mig selv. Jeg spiser mindre og drikker en masse kokosvand. Jeg spiser også en masse græsk yoghurt. Græsk yoghurt om morgenen, salat og proteiner resten af dagen og så måske en cupcake, hvis jeg har været en god pige. Jeg tror ikke på, at man skal nægte sig selv noget, man gerne vil have, fortæller hun til magasinet.

Jennie Garth blev for nylig skilt fra manden Peter Facinelli, med hvem hun har døtrene Luca, 15 år, Lola, 9 år, og Fiona, 5 år.

Senere er hun blevet kædet sammen med "Beverly Hills"-kollegaen Luke Perry.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden