3. nov. 2014
Af Juliane Olsen

Seerne godkendte Venner-Monicas engangsknald

Lisa Kudrow
Lisa Kudrow
Foto: AOP
Producenterne bag succes-serien ”Venner” var i tvivl om, hvorvidt publikum ville blive forargede over, at Monica Geller havde et engangsknald i starten af TV-serien.

Den 51-årige skuespiller Lisa Kudrow, der spillede Phoebe Buffay i hit-serien ”Venner”, fortæller nu åbent om producenternes bekymring for Monica-karakterens løssluppenhed i første afsnit af TV-serien.

Hun ender nemlig med at have sex med en unavngiven mandlig karakter allerede efter første date, og det fik holdet bag serien til at ryste en smule på hånden ifølge ABC News.

- Da vi filmede pilotafsnittet, blev holdet virkelig nervøse, fordi Monica på første date gik i seng med den her fyr, sagde Lisa Kudrow, da hun for nyligt var gæst i det amerikanske talkshow ”Jimmy Kimmel Live”.

Publikum godkendte engangsknald

Derfor lavede producenterne en undersøgelse til testpublikummet, hvor der indgik et spørgsmål om, hvorvidt de var blevet stødt af scenen.

Lisa Kudrow kunne dog forsikre, at de fleste af dem mente det var fint, og at de faktisk virkede til at være en smule irriterede over at blive spurgt om netop det.

Læs mere om: