5. nov. 2012
Af af Karina Didriksen

Sharon Osbourne har fået fjernet sine bryster

Sharon Osbourne
Sharon Osbourne.
Foto: AOP
Frygten for at få brystkræft fik TV-stjernen Sharon Osbourne til at få foretaget en mastektomi.

I det øjeblik Sharon Osbourne opdagede, at hun bærer et gen, som øger sandsynligheden for at få brystkræft, tog hun en drastisk beslutning.

- Jeg har haft kræft før, og ville ikke leve under den tunge sky igen. Jeg besluttede derfor at fjerne alt og fik foretaget en mastektomi. For mig var det ikke en stor beslutning, det var en selvfølge, fortæller den 60-årige TV-stjerne ifølge The Sun.

Operationen tog 13 timer, og den tidligere "X factor"-dommer fortryder ikke sin beslutning.

- Jeg tænkte ikke på mine bryster på en nostalgisk måde, jeg ville bare gerne leve uden frygten og leve så lang tid, at jeg kan være bedstemor for mit barnebarn Pearl, fortæller Sharon Osbourne.

Pearl er datter af hendes søn Jack, som for noget tid siden fik konstateret sklerose i en alder af kun 26 år.

Læs mere om: