30. nov. 2014
Af Lone Vandborg

Susan Boyle har fået en kæreste

Susan Boyle.
Susan Boyle.
Foto: AOP
Susan Boyle har fundet kærligheden i form af en amerikansk læge, der er en ægte gentleman.

Hun har aldrig så meget som bare kysset en anden person tidligere, men nu har 53-årige Susan Boyle fundet kærligheden.

I et interview med The Sun fortæller den skotske sangerinde, at forholdet stadig er meget nyt, og hun vil beskytte sin hjertens udkårne ved ikke at fortælle for meget om ham. Men hun siger, at de mødtes i Florida, spiste middag sammen, og at han er en ægte gentleman.

Susan Boyle blev verdensberømt med sin optræden i ”Britain Got Talent”. Hun blev i de tidlige år diagnosticeret som hjerneskadet, blev mobbet af kammeraterne og fik tæsk af lærerne. Sidenhen har hun fundet ud af, at hun rent faktisk lider af Aspergers Syndrom. En lidelse, der påvirker social interaktion og kommunikationsfærdigheder.

Nu ser lykken endelig ud til at være vendt for Susan Boyle. Først blev hun elsket af hele verden for sin sang og nu er hun ramt af Amors pil.

Læs mere om: