22. maj. 2015
Af Lene Skriver Bak

Sverige og Norge i Eurovision-finalen

Mørland & Debrah Scarlett på Eurovision-scenen
Norske Mørland & Debrah Scarlett på Eurovision-scenen i Wien.
All Over Press
Storfavoritten Sverige og broderfolket fra Norge kan se frem til på lørdag efter at have sunget sig i Eurovision-finalen.

Hvad Danmark ikke formåede, lykkedes for Norge ved torsdag aftenens Eurovision-semifinale. Nordmændene Mørland & Debrah Scarlett sikrede sig med sangen ”A Monster Like Me” en plads blandt de 27 finalister, der skal konkurrere lørdag aften i Wien.

Videre gik også storfavoritten fra Sverige, Måns Zelmerlöw med sangen ”Heroes”.

Derimod måtte Maria Olafs fra Island sige farvel og tak for denne gang efter at have sunget ”Unbroken”. Præcis som Danmark er det første gang siden 2007, at det ikke er blevet til en finaleplads for islændingene.

Videre til lørdagens Eurovision-finale sammen med Norge og Sverige er også Polen, Slovenien, Montenegro, Cypern, Aserbajdsjan og Israel, ligesom Litauen og Letland gik videre og færdiggjorde den baltiske trio, efter Estland gik videre fra Danmarks semifinale tirsdag.

LÆS MERE: Svensk Eurovision-håb: Jeg er vild med danske piger

Læs mere om: