Tori Spelling har skiftet mening om skønhedsoperation: Ville ikke have gjort det i dag

Tori Spelling i 2019. Tori Spelling og Shannen Doherty i 1990.

Tori Spelling i 2019. Tori Spelling og Shannen Doherty i 1990.

Fotomontage: MEGA
"Beverly Hills"-stjernen Tori Spelling fik som ganske ung foretaget en skønhedsoperation.

Tori Spelling fortæller i andet afsnit af podcasten "9021OMG" om en næseoperation, hun fik foretaget, kort efter at optagelserne til "Beverly Hills 90210" var begyndt.

Da var Tori Spelling 17 år. 

- I pilotafsnittet er det min rigtige næse, fortæller Tori Spelling og forklarer, at da man senere så hende i afsnit 2, havde hun fået opereret næsen. 

- Nu til dags ville jeg ikke have gjort det, tilføjer hun.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

I serien taler Jennie Garths karakter i pilotafsnittet om, at hun har fået lavet en næseoperation, men i virkeligheden fik Jennie Garth aldrig opereret næsen, fortæller hun i podcasten. 

Der var i øvrigt nogle måneders pause mellem indspilningen af pilotafsnittet "Class of Beverly Hills" og sæsonens videre afsnit, fordi der først skulle indgås en aftale om visning.

Da serien fik premiere på amerikansk tv i efteråret 1990, blev "Class of Beverly Hills" og afsnit 2 med titlen "The Green Room" ifølge 90210.fandom.com vist hhv. den 4. oktober og den 11. oktober. 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden