17. feb. 2023
Af Caroline Andersen

Fra TV-2 til Madonna: Det skal deltagerne synge i X Factor

X Factor
Dommertrioen i "X Factor".
Foto: Jesper Sunesen
I aften er sangtemaet "signatursange", hvor deltagerne skal synge en signatursang, hvor de skal vise, hvem de er som artister.

Dommerne og deltagerne har siden bootcampen været i tænkeboks i forhold til, hvilken sang de skal synge til deres første liveshow.

Thomas Blachmans yngste deltager, Clara Nedergaard, skal synge “Strange” af Celeste. Hans anden kvindelige deltager, Rosita Bramsen, skal synge sin egen sang, der hedder “Tag det tilbage”. Gruppen Sigalaz, der består af de to brødre, Samuel og David, skal synge “GhettoMusick” af Outkast.

Kwamie Livs yngste deltager, Nambahlou Thouré Thornfeldt Christensen, skal synge “Call It What You Want” af Brimheim. Derimod skal Henrik Hedelund Nielsen, der er Kwamie Livs ældste deltager, synge countryklassikeren “Free and Easy (Down the Road I Go)” af Dierks Bentley. Pigegruppen DiVERSE skal synge det ikoniske popnummer “Vogue” af Madonna.

Simon Kvamms yngste deltager, Theodor, skal synge "Fantastiske Toyota” af TV-2 & Cy Nicklin. Hans anden deltager, Kristoffer Lundholm, skal synge “Stråle – Tåre – Dråbe” af Hymns from Nineveh. Pigegruppen ROSÉL, der består af Rose og Selma, skal synge “Elskede at drømme, drømmer om at elske” af Peter Sommer.

Du kan se 'X Factor's første liveshow på TV 2 og TV 2 PLAY fredag klokken 20.00.

Læs mere om: