31. jan. 2023
Af Julie Nolsöe

Jonathan fra Alene sammen har datet på tv før: Derfor gør jeg det

Jonathan og Rikke fra "Alene sammen"
Jonathan og Rikke fra "Alene sammen"
Foto: Lotta Lemche/TV 2
For Jonathan fra "Alene sammen" på TV 2 er det ikke noget nyt at forsøge at finde kærligheden i et tv-program

I TV 2-programmet "Alene sammen" leder fire par efter kærligheden på hver deres øde i Sverige, hvor de skal være alene sammen i deres tosomhed gennem 10 dage.

Her skal de få dagene til at gå med at nyde den svenske natur, bade i den friske sø og lave bål under nattehimlen.

Men de står også foran en svær opgave, da parrene skal gennem forskellige udfordringer, som vil hjælpe dem med at udforske, om de mon kunne være et potentielt romantisk match.

Opgaverne kan være alt fra at hjælpes ad med at bygge en bivuak til at sidde overfor hinanden og stille svære spørgsmål om parforhold og romantik.

Derfor dater jeg på tv

Selvom hele konceptet om at være intenst sammen med en fremmed gennem en længere periode for nogen kan lyde som noget, man kun har lyst til at prøve af en enkelt gang, så har én af deltagerne i denne sæson af "Alene sammen" faktisk prøvet noget lignende før.

For Jonathan, som i programmet bor på en ø sammen med Rikke, er det nemlig ikke første gang, han deltager i et datingprogram.

I 2018 forsøgte han nemlig at finde kærligheden i DRs program “Koden til kærlighed”, som på mange måder minder om "Alene sammen", da parrene i begge programmer skal være meget intenst sammen over en længere periode.

I "Koden til kærlighed" foregik det intense samvær blot hjemme i en lejlighed i stedet for på en øde ø.

Selvom begge oplevelser med at date på tv uden tvivl har budt på både op- og nedture for Jonathan, har det for ham sine klare fordele at lede efter kærligheden i et dating-program:

- Jeg var kørt træt i de overfladiske relationer på forskelllige dating-apps, og herhjemme har vi sindssygt travlt med os selv. Vi laver alle mulige ting, og jeg har brug for, at man har lidt bedre tid til at lære hinanden at kende, fortæller Jonathan til BILLED-BLADET.

- Jeg kan godt lide den intensitet, og vil ikke vente 14 dage på en næste date, nogengange kan ske, når man er på datingapps.

Heller ikke at skulle være sårbar og fælde en tåre mens hele Danmark ser med, er noget der er svært for Jonathan:

- Jeg har den reaktion på tv, som jeg også ville have derhjemme. Så længe jeg selv kan stå inde for det, og det er berrettiget, så er jeg ikke ked af at vise følelser på tv.

Læs mere om: