8. jun. 2015
Af Lene Skriver Bak
Prins Carl Philip og Sofias bryllup på TV
Prins Carl Philip og Sofias bryllup sendes på TV. Lene Beier og Morten Ankerdal styrer løjerne på TV 2 Fri.
Roald Hald Andersen / TV 2
Der bliver rig mulighed for at se med, når prins Carl Philip gifter sig med sin Sofia. Brylluppet TV-transmitteres nemlig, også i Danmark.
Når prins Carl Philip og Sofia Hellqvist siger ja til hinanden i Stockholm lørdag d. 13. juni, bliver det for snurrende TV-kameraer, så vi alle sammen kan se med.
I Danmark vises brylluppet selvfølgelig også.
DR sender fra Sverige fra kl. 15 og frem til 18.30, men der er stadig mulighed for at se hele bryllupsfesten.
LÆS MERE: Prins Carl Philip og hans kommende brud opretter fond
Morten Ankerdal og Lene Beier guider
TV 2 Fri har nemlig ryddet sendefladen og kørt Lene Beier og Morten Ankerdal i stilling som royale værter.
Udsendelsen begynder ligesom på DR klokken 15, men i modsætning til konkurrenten, vælger TV 2 Fri at blive ved med at sende fra Stockholm, så vi kan få både middag og taler med.