SE BILLEDERNE: Katrine Bonde og Noam Halbys eventyrbryllup

Katrine Bonde Halby og Noam Bonde Halby

Katrine Bonde Halby og Noam Bonde Halby

Foto: Jesper Edvardsen/Contineo

“Vild med dans”-stjernen Katrine Bonde og musikeren Noam Halby sagde ja til hinanden i Klosterkirken i Nykøbing Falster påskelørdag.

Søndag, 3. april 2016 - af Helle Skram De Fries

-Det er dejligt at være gift, fortæller Noam Bonde Halby med sin godt en uges lange erfaring som ægtemand til BILLED-BLADET, der har fået lov til at bringe de flotte bryllupsbilleder nedenunder fra Katrine Bondes Facebookside.

Påskelørdag den 26. marts sagde “Vild med dans”-stjernen Katrine Bonde og musikeren Noam Halby ja til hinanden i Klosterkirken i Nykøbing Falster. Og efter vielsen holdt ægteparret Bonde Halby en ugelang bryllupsfest på Lungholm Slot på Lolland.
 

Et ønskebryllup

Katrine Bonde er vokset op på Falster og har i dag danseskoler i Nykøbing Falster og i Nakskov på Lolland.
 
På sin Facebookside fortæller Katrine Bonde Halby, at hun nu er en meget lykkelig gift kvinde, der kan tænke tilbage på et fuldstændig perfekt, eventyrligt, smukt og fantastisk bryllup. Et bryllup hun både betegner som et eventyrbryllup og et magisk, fortryllende ønskebryllup.

“Jeg er rørt og overvældet af kærlighed. Jeg er bare så lykkelig”, konstaterer den nygifte danser.  

Foto: Jesper Edvardsen/Contineo

Foto: Jesper Edvardsen/Contineo

Foto: Jesper Edvardsen/Contineo