TILLYKKE: Bjarne Henriksen fylder 57

Bjarne Henriksen i "Badehotellet"

Foto: TV 2

Cigarfabrikant Frigh fra ”Badehotellet”- skuespilleren Bjarne Henriksen – har fødselsdag og travlt med turné-teater.

Mandag, 18. januar 2016 - af Casper Nielsen

Bjarne Henriksens Hr. Frigh fra ”Badehotellet”ville nok have tændt sig en god cigar, taget endnu en cognac og muligvis sendt et langt blik efter lille frøken Kitty Hansen,  hvis han skulle fejre sin fødselsdag i TV 2s seermagnet.

Skuespilleren Bjarne Henriksen runder 57 år i dag – 18. januar -  og fejrer dagen på scenen på teatret Masken i Nykøbing Falster. Bjarne Henriksen optræder i  forestillingen "Zappa – 40 år efter" – frit efter Bjarne Reuters roman om Bjørn, Mulle og Sten, barndomsvennerne fra 60’ernes Danmark -  der i forestillingen mødes 40 år senere.

Bjarne Henriksen spiller sammen Ulver Skuli og Morten Hauch-Fausbøll. Men ellers er det som Hr. Frigh i ”Badehotellet”, han i øjeblikket trækker seere.

Bjarne Henriksen brød igennem på TV

Bjarne Henriksen er født og opvokset i den østfynske landsby Såderup. Han blev uddannet som korrespondent i engelsk og spansk, før han blev optaget og uddannet på Statens Teaterskole i årene 1986-1990.

Udover flere teaterroller har Henriksen markeret sig i film som  "De største helte", "Let’s get lost", "Festen" - og i Morten Korch TV-filmatiseringen "Fruen på Hamre" – sammen med Bodil Jørgensen.

Det helt store gennembrud fik Bjarne Henriksen dog, da han spillede den selvstændige flyttemand Theis Birk-Larsen, far til den myrdede Nana Birk-Larsen i DR-Dramas TV-serie "Forbrydelsen", som blev sendt i 2007.

Bjarne Henriksen blev skilt efter 25 års samliv med Marianne, som han har to voksne børn med, men han har fra 2010 været samlevende med kostume- og modedesigneren Anja Vang Kragh

BILLED BLADET ønsker tillykke.

 

LÆS MERE: Bjarne Henriksen er stjerne i Island