18. sep. 2020
Af Malan Joensen

Vidste du det? 10 facts om Mr. Bean

Mr. Bean.
Mr. Bean.
Fotomontage: MEGA
Den populære tv-serie så dagens lys for første gang i 1990.

I år er det 30 år siden, at verden første gang stiftede bekendtskab med Mr. Bean.

Den sjove, skøre og elskelige figur, som skuespilleren Rowan Atkinson vækker til live, har været et stort hit i hele verden - ikke mindst i Danmark.

I anledning af jubilæet bringer vi her 10 facts om Mr. Bean:

  • Mr. Bean er skabt af skuespilleren Rowan Atkinson og Richard Curtis, der er producer, instruktør og manuskriptforfatter.

  • Selve karakteren Mr. Bean er inspireret af den franske stumfilmstjerne Jacques Tati's monsieur Hulot.

  • Tv-serien og animationsserien har været vist eller kan stadig ses i 190 lande.

  • Den oprindelige Mr. Bean-serie består faktisk kun af 14 afsnit plus et særafsnit med tilbageblik på nogle af seriens sjoveste øjeblikke. Senere fulgte to biograffilm, en animationsserie, et computerspil og nogle bøger, deriblandt "Mr. Bean's Definitive and Extremely Marvelous Guide to France".

  • Mr. Beans grønne bil, en British Leyland Mini 1000 fra 1977, kan ses på National Motor Museum and Collections Centre i Hampshire.

  • Hos mere end 100 flyselskaber har den sjove tv-serie været en del af den underholdning, passagererne kan vælge under rejsen.

  • Det mest sete afsnit i Storbritannien er "Mr. Bean: The Trouble with Mr. Bean" fra 1992, der blev set af 18.7 millioner mennesker. Det handler blandt andet om, at Mr. Bean skal til tandlæge.

  • Rowan Atkinson fortalte i et interview til Telegraph i november 2012, at han ville stoppe med at optræde som Mr. Bean, fordi han mente, at han var ved at være lidt for gammel til rollen. I dag er Rowan Atkinson 65 år.

  • På trods at sin intention om at pensionere Mr. Bean, optrådte Rowan Atkinson i marts 2015 i en helt ny Mr. Bean-sketch til fordel for velgørenhedsorganisationen Comic Relief og for at fejre figurens 25-års jubilæum.

Kilder: Daily Mirror, IMDB, Mental Floss

Læs mere om: