
Var ved at planlægge bryllup: Nu har Paris Jackson og kæresten brudt forlovelsen

Det var en lykkelig Paris Jackson, som for et halvt år siden afslørede, at hun skulle giftes med kæresten Justin Long.
Men nu bliver brylluppet ikke til noget alligevel.
Popstjernen Michael Jacksons 27-årige datter har brudt forlovelsen med kæresten gennem tre år. Det skriver magasinet People.
Det amerikanske medie har fået bekræftet den triste nyhed, efter at Paris Jackson den 31. juli delte et opslag på det sociale medie X, hvor hun skrev, at parret var gået fra hinanden.
Da hun delte nyheden om forlovelsen i december 2024, udtalte Paris Jackson, at hun havde fundet drømmemanden, og at de var et helt perfekt match.
Men desværre holdt kærligheden altså ikke, og parret er nu gået fra hinanden.

Paris Jackson og Justin Long blev senest spottet sammen i juni 2025.

Paris Jackson arbejder som model, skuespiller og sanger og har brugt sommeren på turné med bandet Incubus.
