7. mar. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Vilde og vovede looks til Billboard Women in Music Awards: Særligt én detalje gik igen på den røde løber

Billboard Women in Music Awards.
Særligt én stildetalje gik igen, da kvinder i musikindustrien blev fejret ved Billboard Women in Music Awards.

Onsdag stod i kvindernes tegn, da der igen blev afholdt Billboard Women in Music Awards.

Prisfesten, der hylder kvinder i musikindustrien, løb af stablen i Californien, og her var der flere store stjerner på gæstelisten – blandt andre Kylie Minogue og Katy Perry.

Mange af aftenens gæster bar outfits i mørke farver, men det var ikke det eneste, de havde tilfælles.

Der var nemlig et overvæld af looks med transparente detaljer – lige fra lange, gennemsigtige ærmer til afslørende skørter.

Rapperen Ice Spice havde valgt en voluminøs minikjole med tylskørt, som var stylet med sorte nylonstrømper og transparente ærmer.

Sangerinden Ellie Goulding var en af dem, der skilte sig markant ud på den røde løber. Hun bar en hvid stropløs kjole med et bueformet design foran. Toppen var besat med perler og havde gennemsigtigt stof i siderne.

Se alle billederne fra den røde løber i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: