19. maj. 2014
Af af Karina Didriksen

Isabel Friis-Mikkelsen: Mor hjælper med brudekjolen

Isabel Friis-Mikkelsen og Jacqueline Friis-Mikkelsen ved ELLE Style Awards 2014.
Isabel Friis-Mikkelsen og Jacqueline Friis-Mikkelsen ved ELLE Style Awards 2014.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Casper Christensens forlovede fortalte om sit kommende bryllup ved ELLE Style Awards, hvor hun fulgtes med sin mor Jacqueline Friis-Mikkelsen.

Mandag aften væltede det ind med smukke og stilfulde kvinder til årets ELLE Style Awards i Koncerthuset i DR-byen. Blandt de kendte ansigter var Isabel Friis-Mikkelsen og hendes mor Jacqueline Friis-Mikkelsen.

Der er kun fire måneder til, at Isabel skal giftes med den 18 år ældre Casper Christensen, så det kommende bryllup var naturligvis i tankerne.

Og intet bryllup uden brudekjole. Derfor er hun lykkelig over, at hun har sin mor med på sidelinjen.

- Jeg er i gang med at finde kjolen, og jeg bliver hvid brud, men jeg kan ikke sige så meget om det, for Casper ved ingenting. Men min mor er med på råd, hun er 100 procent inde over, fortæller en glad Isabel Friis-Mikkelsen til BILLED-BLADET.

- Ja, jeg følger med i det hele, og jeg er sikker på, at hun bliver rigtig smuk, indskyder mor Jacqueline.

Det bliver den 13. september, Isabel giver sit "ja" til skuespilleren og komikeren Casper Christensen.

Læs mere om: