9. jul. 2023
Af Majken Munk

Jacob Risgaard deler feriebilleder: Takker kendt tv-vært for besøget

Jacob Risgaard
Jacob Risgaard
Foto: Mikael Rieck
”Løvens hule”-stjernen Jacob Risgaard nyder tiden i Spanien, hvor han for nylig fik besøg af sin gode ven.

Der er med sikkerhed en del danskere, der er rejst mod syden i deres ferie.

Det gælder også Jacob Risgaard.

Han og familien er for tiden i Spanien.

For nylig fik de besøg fra Danmark, da en kendt tv-vært gæstede familien i Andalusien.

Det afslører Jacob Risgaard i et sjovt opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.

Han har nemlig fået selskab af Peter Ingemann.

- Peter og jeg har været et par dage på arbejdslejr (altså ikke sådan én som Peter laver TV om) - men lad os bare sige at ideen til Størst kom fra vores tid sammen på Mediehøjskolen. Og gammel kærlighed ruster jo aldrig, skriver Jacob Risgaard i opslaget.

Samtidig deler han en rækker billeder, der også må siges at bære præg af humor.

På et af billederne poserer Jacob Risgaard og Peter Ingemann, mens de deler, hvad der ligner en hotdog i bedste ”Lady og Vagabonden”-stil.

Og som det sjove opslag også kommer ind på, har Jacob Risgaard og Peter Ingemann kendt hinanden i mange år.

De har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at de mødte hinanden, da de begge to gik på Esbjerg Mediehøjskole.

Jacob Risgaard slutter af med at takke for besøget.

- Men tak for et par dejlige dage Peter. Og din proforma hustru er fantastisk (og næsten ingen accent). Knuzzz fra din Mr. BIG, lyder afslutningen af det humoristiske opslag.

Læs mere om: