Janni Spies og datter strålede på den røde løber

Janni Spies og Michala Kjær.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Janni Spies og datteren Michala Kjær tog pusten fra de fleste, da de deltog i kendisfrisøren Tage Frandsens 70-års fødselsdag.

Torsdag, 22. marts 2018 - af Luise Marie Bekker

Janni Spies, 55, og Michala Kjær, 28, havde ikke lagt bånd på sig selv, hvad angår outfit, da de ankom til kendisfrisør Tage Frandsens 70-års fødselsdag.

Både mor og datter så strålende ud og lod sig fotografere side om side.

Hård skilsmisse

Janni Spies blev gift med Christian Kjær i 1988, året før Michala kom til verden, og 20 år senere blev parret skilt.

Det var en hård skilsmisse for Michala Kjær, der lige siden ikke har haft det tætteste forhold til sin far. Til gengæld ses hun jævnligt sammen med sin mor.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

Som mor så datter

Michala skriver egen modeblog og er meget flittig med at lægge billeder af sine outfits ud på de sociale medier. 

At hun ikke har sin modesans fra fremmede, er helt tydeligt - den har hun nok fra sin multimillionærmor, der siden tiden med Simon Spies ligeledes har været modeinspirator.

Janni Spies og Michala Kjær Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET

Janni Spies og Michala Kjær

Se flere skønne gæster fra Tage Frandsens fødselsdag i BILLED-BLADET nr. 12, der er på gaden nu.