23. jan. 2024
Af Majken Munk

Jannich fra Kærlighed hvor krager vender er lige blevet far: Alligevel er der skår i glæden

Jannich Damkjær
Jannich Damkjær fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Sune Harmsen/ TV 2
I slutningen af 2023 blev Jannich Damkjær, kendt fra ”Kærlighed hvor kragerne vender”, far, men den lykkelige tid har også budt på en svær udfordring.

Det var kort før året sidste dag, at Jannich Damkjær kunne løfte sløret for en lykkelig nyhed.

Han og kæresten Maria blev nemlig forældre til en lille dreng, hvis navn de gerne vil holde hemmeligt.

De nybagte forældre er glade, og de har efterhånden fundet sig til rette i den nye rolle.

Men midt i den lykkelige stund med familieforøgelse, har Jannich også været igennem en svær tid.

Han er blevet sygemeldt.

- Jeg er sygemeldt, fordi jeg gik ned med stress, fortalte han, da BILLED-BLADET mødte ham til Reality Awards.

Han arbejdede på et lager, men hans hang til, at alt skal være perfekt, fik ham til at brænde ud.

- Jeg lider af perfektionisme, og det passede ikke så godt, når vi har 10.000 varer, som jeg gerne ville kunne inden for 14 dage. Jeg brændte sammen på det, lød det fra ham.

Jannich Damkjær
Jannich fra "Kærlighed hvor kragerne vender" var med til årets Reality Awards, hvor han var nomineret i en kategori, som han desværre ikke vandt.
Foto: Mikael Rieck

Heldigvis har sygemeldingen ikke slået ham helt ud.

Han har fået mulighed for at tænke over, hvad der så kunne være det rigtige for ham.

- Jeg tror, jeg skal lidt mere i baggrunden. Jeg skal finde den rigtige hylde, for det var ikke det rigtige at være sælger, uddybede han.

Læs mere om: