Jasmin fra Bagedysten: Får grand prix-opbakning fra bagevennerne

Jasmin Gabay.

Foto: Agnete Schlichtkrull / DR

Når Melodi Grand Prix 2019 skydes i gang den 23. februar, bliver tilskuerrækkerne fyldt med deltagere fra ”Den store bagedyst” 2018. De skal nemlig bakke Jasmin Gabay op.

Tirsdag, 19. februar 2019 - af Annemette Mikkelsen

Boxen i Herning bliver fyldt med deltagere fra ”Den store bagedyst 2018" lørdag den 23. februar, når årets store musikfest løber af stablen. For de kommer nemlig og bakker deres veninde Jasmin Gabay op, når hun står klar til at vise sangtalentet i bedste sendetid på DR1.

Jeg skal ha' mit hold med

- Jeg skal jo have mit hold med! Det er jo mine mennesker. Vi bakker hinanden op. Vi er blevet sådan en underlig lille familie, fortalte Jasmin med et bredt smil til premieren på ”Terkel – The Motherfårking Musical”. Sangerinden havde taget Emil Obel med, som hurtigt fik tilføjet:

- Vi skal bare heppe og klappe!

Foto: Thomas Laursen

Emil Obel og Jasmin Gabay til premieren på "Terkel - The Motherfårking Musical". 

Emil er en kæmpe fan

Da BILLED-BLADET mødte Jasmin til pressemødet for Melodi Grand Prix 2019, fortalte hun også at især en tidligere ”Bagedyst deltager” er stor fan af popbraget.

- Emil er kæmpe Grand Prix fan, fortæller hun inden hun fortsætter:

- At de kommer og bakker op, det betyder bare rigtig meget.

HUSK AT DU MED BILLED-BLADET TORSDAG DEN 21. FEBRUAR FÅR PRÆSENTERET ALLE DELTAGERNE OG EN STEMMESEDDEL TIL LØRDAGENS GRAND PRIX

I galleriet herunder kan du se de 10 deltagere i dette års Melodi Grand Prix.

GALLERI: Melodi Grand Prix 2019