31. okt. 2022
Af Luise Marie Bekker

Jesper Sørensen fik bind om øjnene: Overrasket på sin fødselsdag

Jesper Sørensen.
Jesper Sørensen.
Foto: Hanne Juul
Jesper Sørensen fyldte forleden 25 år og blev i dén grad overrasket på dagen.

Jesper Sørensen havde godt luret, at der var noget i luften, da det kom til hans fødselsdag.

Den progeriaramte unge mand fyldte 25 søndag, men han havde ikke forventet det, der skete.

- Jeg fik et viskestykke om øjnene, og så kørte vi afsted, fortæller han til BILLED-BLADET.

- Nogle havde sørget for, at min arbejdsplads havde sat lokaler af til min fest.

- Der var buffet og kage, øl, vand, vin og champagne. Arbejdspladsen stod for det hele. Kokken havde sørget for lækkert kød og kartofler og salat. Der manglede ikke noget! fortæller han og slår fast:

- Det havde de klaret godt!

Mange gæster

Mange mennesker dukkede op for at fejre Jespers store dag:

- Der var lidt familie, lidt venner og lidt kolleger og nogle fra Dystopia, fortæller han.

- Der var plads nok til alle. Der var gaver, og det var fint!

Jesper havde frygtet traditionen med at få kanel drysset ud over sig.

- Det gik meget godt. Jeg endte med at få kanel, men det var ikke så slemt som frygtet. Det var lunt i forhold til årstiden, og de venner, jeg fik kanel af, gav mig ikke isvand eller olie før. Det var ok. Det gik jo fint. Jeg havde frygtet, det ville gå værre til, men det var så varmt, siger han.

Læs mere om: