28. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Johanne Schmidt-Nielsen og manden betaler kæmpe millionbeløb for Valby-villa

Johanne Schmidt-Nielsen
Johanne Schmidt-Nielsen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Johanne Schmidt-Nielsen og manden har købt kastet svimlende mange penge efter en villa i Valby, som ligger ganske tæt på deres nuværende hjem.

Siden Johanne Schmidt-Nielsen i 2016 stoppede som politisk ordfører for Enhedslisten, er der sket meget i den snart 40-årige tidligere politikers liv.

I dag er hun generalsekretær for Red Barnet, og så er hun også blevet mor til to små børn, som kom til verden i 2018 og 2021. Hun er gift med Casper Hyldekvist, som har yderligere to børn fra et tidligere forhold.

Familien bor i Valby, og selvom de nu har købt et nyt hjem, flytter de ikke langt væk. Den nye villa ligger nemlig ikke langt fra deres nuværende.

Ifølge Se og Hør har Johanne Schmidt-Nielsen og Casper Hyldekvist givet hele 16.650.000 kroner for deres nye bolig, der rummer hele 261 kvadratmeter, og som ligger i det populære forfatterkvarter.

Johanne Schmidt-Nielsen og manden står, ifølge ugebladet, stadig som ejere af deres gamle hus, som de købte i 2016.

Læs mere om: