27. maj. 2023
Af Caroline Andersen

Julia Sofia og kæresten løfter sløret om kommende børneprojekt

Mark Abildhauge
Mark Abildhauge og Julia Sofia Aastrup.
Foto: Dan Mariegaard
Kærligheden mellem influenceren Julia Sofia Aastrup og træningsekspert Mark Abilhauge er ikke til at tage fejl af.

Det er ikke mere end et halvt år siden, at det nyforelskede par stod frem og offentliggjorde deres forhold og deres spirende forelskelse for hinanden.

Og der gik ikke længe, før parret delte endnu en nyhed, de gerne ville dele med deres mange tusinde følgere på Instagram.

De havde nemlig valgt at slå pjalterne sammen og flytte ind i 48-årige Mark Abilhauges hus, der ligger i Greve.

Men nu er der tilsyneladende allerede et nyt projekt på vej for parret, der har boet sammen i godt og vel tre måneder. Det fortæller de til Se & Hør på den røde løber til Danish Fight Club i Royal Arena.

– Vi vil gerne have græs i haven. Og på et tidspunkt skal der være børn, der leger ude på det græs, fortæller parret til Se & hør og tilføjer, at de har talt om, at de gerne vil have børn sammen i fremtiden.

Hvor lang tid der går, før græsset er klar til, at der skal løbe børn rundt og lege på det, afslørede parret ikke om.

Læs mere om: