5. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kan du huske James Sampson med den gyldne stemme? Nu vil han endelig gøre drømmen til virkelighed

James Sampson
James Sampson
Foto: Hanne Juul
Han blev verdensberømt i Danmark, da han hittede i ”Stjerne for en aften” i 2001. Siden var James Sampson også med i Vild med dans og mange succesrige musicals. Nu går James en helt ny vej.

James Sampson har efterhånden prøvet lidt af hvert, efter han blev hele Danmarks James med superpræstationen i tv-programmet Stjerne for en aften i 2001.

Siden var James også et hit i Vild med dans og mange musicals.

De senere år har Sampson koncentreret sig om sit arbejde. Og nu har han truffet en stor beslutning – han vil gøre sin store drøm til virkelighed.

– Jeg arbejder på et hjem for autister, og så er jeg endelig 100 % gået i gang med at skrive musik. Det har jeg haft et ønske om at gøre længe, siger James, der kan glæde sig over, at alt går godt med hans store børn Zion og Zoya, som han har med Evy.

James Sampson har fået et kærligt skub

James fortæller, at han på den sødeste vis er blevet presset fra venstre og højre af søde venner, der syntes, at han burde komme i gang med at skrive.

– Så nu er jeg gået i gang, lyder det fra James Sampson, der dog understreger, at familien kommer før alt andet for ham … også før musikken.

– Vores børn er superdejlige. De indeholder noget særligt. Jeg føler, at jeg har gjort mit job og har hjulpet dem på vej, siger James, der glæder sig over, at både sønnen Zion og datteren Zoya er meget musikalske.

Zion laver musik, og Zoya synger og har denne sommer været på scenen i musicalen ”Mød mig på Cassiopeia” … i øvrigt sammen med sin mor Evy.

Læs mere om: