Kaptajnen og de 1000 kvinder: Så mange kvinder er blevet svindlet i alt
Det er et imponerende antal henvendelser, som Thomas Lindegaard Madsen har modtaget i forbindelse med hans medvirken i TV 2-dokumentaren "Kaptajnen og de 1000 kvinder".
Thomas Lindegaard Madsen har fået misbrugt sine billeder af falske profiler på nettet, der udgiver sig for at være ham. Det betyder, at Thomas Lindegaard Madsen hver dag modtager beskeder fra kvinder, der påstår, at de har haft en relation til ham.
Mærsk-Kaptajnen har dog været nødsaget til at distancere sig fra de mange kvinder, da han fik så stort et antal henvendelser hver dag.
I forbindelse med programmet "Kaptajnen og de 1000 kvinder" søger Thomas Lindegaard Madsen at komme i kontakt med nogle af de kvinder, der er blevet snydt af de falske profiler - og antallet af mails han fik efter blot et par dage var slående.
Det var over 1700 mails, der var tikket ind i mailboksen hos Thomas Lindegaard Madsen. Her var der flere af ofrene, der havde tømt deres pensionsopsparing for at sende penge direkte til svindlerne.
Det viser sig senere, at tallet af ofrer, der er blevet snydt er langt større.
I serien fremgår det nemlig, at der er tale om hele 13.000 mennesker, der har været udsat for svindel, hvor det er Thomas Lindegaard Madsens billeder, der er blevet brugt.