29. jun. 2025
Af Caroline Andersen

Kasper Schmeichels hyldest til hustruen går lige i hjertet: Sang rørende sang til hendes 40-års fødselsdag foran alle gæsterne

Stine Schmeichel og Kasper Schmeichel.
Stine Schmeichel og Kasper Schmeichel.
Foto: Lars H. Laursen
Kasper Schmeichel gav et nummer for alle gæsterne, da Stine Schmeichel holdt sin 40-års fødselsdag.

Der var ikke et øje tørt, da Kasper Schmeichel trådte op på scenen til sin hustrus store fejring.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

I anledning af Stine Schmeichels 40-års fødselsdag havde fodboldstjernen forberedt en helt særlig overraskelse – en personlig hyldest, som gik lige i hjertet på både hende og alle gæsterne.

Midt under fejringen, hvor stemningen allerede var i top og fyldt med kærlighed, satte et liveband tonerne an til Rasmus Seebachs smukke kærlighedssang "Øde ø".

Til gæsternes overraskelse var det ikke Rasmus Seebach selv, der dukkede op – men derimod Kasper Schmeichel, som havde valgt at synge sangen selv.

Tv-værten Josefine Høgh, der var blandt gæsterne, fangede det rørende øjeblik og lagde en video op i sin Instagram-story, som man kun kan se i 24 timer.

I klippet kan man se Kasper Schmeichel stå på scenen og synge sangen med stor indlevelse - noget som ligger langt fra hans dagligdag som fodboldmålmand.

Du kan se den rørende video på Josefine Høghs story ved at klikke HER.

Mere om: