
Katerina Pitzner kaster sig ud i helt nyt eventyr: Flere års arbejde ligger bag

Hun er nok bedst kendt som diamanthandler – og for at være Elvira Pitzners mor.
Men nu kaster hun sig altså ud i et helt nyt eventyr, som hun dog har snuset til de seneste par år.
Katerina Pitzner har nemlig lige offentliggjort, at hun lancerer sit eget forlag.
Det får det fine navn "Forlaget Ximus," og det skal fokusere på at udgive bøger, der kombinerer metafysik, kvantefysik og spirituel indsigt.
Det skriver Katerina Pitzner i et Instagramopslag.

Hun har i flere år beskæftiget sig med det metafysiske univers, og nu vil hun sprede sin viden og entusiasme.
I samme omgang afslører hun, at forlaget har udgivet hendes egne to bøger "Velkommen til Jorden – manualen vi aldrig fik" og "Sjælens Begær – om kærlighed mellem soul mates."
Udover at udgive Katerinas egne bøger, vil forlaget også udgive andre forfatters værker inden for metafysik i fremtiden.
Katerina Pitzner deltog i "Vild med dans" i 2022, hvor hun dansede med den professionelle danser, Morten Kjeldgaard.

Program 6 blev endestationen for Katerina og Morten efter en tango, hvor de fik aftenens laveste point.