16. aug. 2023
Af Caroline Andersen

Katerina Pitzner ledte efter en ny direktør til Diamant Børsen: Derfor blev det Frederik Haun

Katerina Pitzner
Katerina Pitzner.
Foto: Hanne Juul
Der lå mange overvejelser bag, hvem der skulle stå i spidsen for Diamant Børsen, da Katerina Pitzner ville give stafetten videre.

Det er ikke nemt at give afkald på sit hjertebarn.

Men Katerina Pitzner ville gå nye veje, da hun efter mange år i spidsen for Diamant Børsen følte, at hun havde opnået alle de mål, som hun gerne ville.

Diamantdronningen skulle derfor på jagt efter en ny direktør, der kunne løfte den store opgave efter hende.

Katerina Pitzner havde dog en række kriterier, der skulle opfyldes, hvis man ville varetage hendes forretning.

– Når man arbejder i diamantbranchen, der er så specifikt, så kan det nogle gange være vigtigere at finde en, der har den rigtige personlighed, fortæller Katerina Pitzner i TV 2-programmet "Diamantfamilien".

– Det er sindssygt vigtigt, at det er en person, som man kan stole på. Derudover skal det også være en, som er skarp, præsentabel, likeable og fatter ting. Det skægge er, at jo mere jeg lister de her egenskaber op, så kommer Frederik op på nethinden, fortæller Katerina Pitzner, der efterfølgende spurgte "Bagedyst"-stjernen Frederik Haun, om han ville være direktør for Diamant Børsen.

Frederik Haun takkede ja til tilbuddet, og han sidder i dag som direktør for Diamant Børsen.

Læs mere om: