21. jan. 2023
Af Majken Munk

Katja valgte Theis fra i Landmand søger kærlighed: Nu har han fundet kærligheden

Landmanden Katja med Theis og Dennis
Landmanden Katja med bejlerne Theis og Dennis i "Landmand søger kærlighed"
Foto: Anders Brohus/ TV 2
I ”Landmand søger kærlighed” fandt Theis ikke lykken med landmanden Katja, men nu er der godt nyt.

Efterårets udgave af ”Landmand søger kærlighed” bød blandt andet på landmanden Katja, som ledte efter en kæreste.

Blandt bejlerne var Theis, som nåede helt til, at Katja skulle tage valget om at invitere en med på romantisk weekend.

Desværre blev det ikke Theis, men kort efter programmerne blev sendt på tv, fandt han kærligheden.

Han mødte hende via datingappen Badoo, og siden december har de været kærester.

- Det går godt med kærligheden. Jeg har fandt en kæreste i midten af december, og vi har kendt hinanden i fem måneder, fortæller han til BILLED-BLADET.

Han og kæresten, hvis navn han gerne vil holde privat, er faktisk allerede flyttet sammen.

- Vi prøver det af, hvor vi bor sammen. Det er fantastisk, fortæller han.

Theis deltog onsdag i Reality Awards, men da hans kæreste gerne vil forblive ude af rampelyset, havde han i stedet sin ven Mads med.

Theis i det grå jakkesæt med sin ven Mads til venstre
Theis havde sin kammerat Mads med til Reality Awards 2023.
Foto: Søren Jul Lamberth

Han ankom blandt andet med Dennis, som Katja også datede i TV 2-programmet.

Læs mere om: