12. aug. 2015
Af Lisbeth Grube

Keld Heick i sorg: Harald var et forbillede

Keld Heick.
Keld Heick.
Foto: Birger Storm
Keld og Hilda Heick sørger over tabet af deres nære ven Harald Nielsen.

- Åh, det er så trist, lyder det med sorg i stemmen fra Keld Heick, efter at bedstevennen Harald Nielsen er død.

- Hilda og jeg fik beskeden i nat, for Rudi og Harald har i mange år været nogen af vores allerbedste venner. Så sent som i går ringede Hilda til Rudi og blev klar over, at det var ved at være slut. Harald var næsten ikke ved bevidsthed det sidste døgns tid. Vi har vidst i lang tid, at det var den vej, det gik, men hvor er det dog trist, udbryder Keld Heick.

Ifølge Keld var Harald en fantastisk ven og et stort menneske.

- Han var en glad og optimistisk mand, som altid var klar til at lave skæg og ballade. Han var en rigtig god ven, og så var han jo en gudsbenådet fodboldspiller. Sammen var Rudi og Harald enestående. Er der nogen, der altid har holdt sammen, er det de to. De har været et forbillede for alle os andre, mener Keld og tilføjer:

- Harald betød så meget for os, og vi kommer sådan til at savne ham. Nu er det vigtigt, at vi er der for Rudi, når som helst hun har brug for os.

SE BILLEDERNE: Harald og Rudi blev gift igen efter 50 år

Læs mere om: