2. maj. 2020
Af Trine Larsen

Kendte støtter Børnehjælpsdagen: Se hvem og hvor

Masser af kendte støtter Børnehjælpsdagen.
Masser af kendte støtter Børnehjælpsdagen.
Foto: Presse
En perlerække af kendte personligheder støtter Børnehjælpsdagen som finder sted søndag 3. maj. I år foregår Børnehjælpsdagen dog online.

Håb og drømme er temaet for dette års Børnehjælpsdag, som er en traditionsrig event, der støtter udsatte børn og unge. I år bliver arrangementet dog noget anderledes, for arrangementerne sker online Børnehjælpsdagens Facebook-side.

Årets Børnehjælpsdag, der skulle have fundet sted med arrangementer på Kongens Nytorv i København og i Rådhusparken i Aarhus, kan grundet Coroana-krisen ikke afvikles som normalt, men måske bliver Børnehjælpsdagen 2020 endnu bedre, fordi alle kan være med hjemmefra.

Børnehjælpsdagen er ekstra vigtig en denne svære tid, hvor udsatte børn og unge lider ekstra meget, så en række kendte ambassadører stiller op for at hjælpe de anbragte børn og unge i Danmark.

Eventen begynder allerede søndag kl.9.30 og med i feltet over kendte ambassadører er Pelle Hvenegaard, Bubber, Silja Okking, komikeren Karsten Green, skuespiller Peter Mygind og Paw Henriksen og tv-værten Felix Smidt.

Specielt kl.12.30 lover Børnehjælpsdagen, at der er en kæmpe overraskelse il alle, der kigger med, inden social-minister Astrid Krag sender en videohilsen.

Efter indslag, sange, videohilsner og Banko, slutter Børnehjælpsdagen kl.15.30.

Læs mere om: