1. dec. 2020
Af af Trine Larsen

Kgl.hofleverandør Bjarne Als afslører: Disse to er årets julefarver 2020

Bjarne Als. 
Bjarne Als.
Foto: Hanne Juul
Se videoen fra BILLED-BLADETs besøg i den nye Jule-pop-up shop i Asminderød, tæt på Fredensborg, og hør den kongelige hofleverandør Bjarne Als fortælle om julens farver og trends.

Beering House of flowers kan om nogen skabe julestemning - og butikken i Landemærket tæt på Rundetårn bugner af dekorationer, lys, sløjer, kugler, kogler, gran og eventyrlige juletemaer.

Bjarne Als har åbnet ny butik

Men nu har ejer og kongelig hofleverandør Bjarne Als lavet et ligeså eventyrligt sted i Nordsjælland på Asminderød kro, hvor en såkaldt pop-up shop bugner af julepynt og dekorationer af enhver art og til enhver pengepung.

- Som situationen er med restriktioner og mulige nedlukninger turde jeg ikke satse på at vores mange kunder nord for København ville komme til byen. Og da så muligheden for at åbne en pop up juleshop i Asminderød - 200 meter fra min private bopæl - viste sig, slog vi til.

- Så kan jeg stå heroppe og arbejde samtidig med at folk får en juleoplevelse og mulighed for at købe dekorationer eller pynt så de selv kan gå i gang, siger Bjarne Als, der i snart 40 år har været én af Danmarks førende blomsterkunstnere og tillige Kongelig Hofleverandør.

Derfor er årets julefarver tilbage i det traditionelle

Kigger man ind hos Bjarne Als i den nye jule-pop-up butik er de mest iøjenfaldende farver grøn, rød og guld.

- I år er vi tilbage til de velkendte, traditionsrige farver, som virkelig signaler jul og hygge. Efter et hårdt år for mange er det rart at omgive sig med traditioner og velkendte farver, siger Bjarne Als fra Beering Flowers.

Se videoen fra BILLED-BLADETs besøg i den nye Jule-pop-up shop i Asminderød, tæt på Fredensborg, herunder og hør den kongelige hofleverandør Bjarne Als fortælle om julens farver og trends:

Der er åbent i butikken onsdag til fredag fra 13-19 og lørdag-søndag fra 11-15.

Læs mere om: