Kirsten Siggaard er blevet skilt

Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET

Sanger Kirsten Siggaard og hendes mand gennem 38 år Jørgen Andersen er blevet enige om at gå hver til sit. Beslutningen har været længe undervejs, men er nu en realitet og sker helt uden dramatik, siger Kirsten Siggaard.

Onsdag, 3. januar 2018 - af Trine Larsen

Skilsmissen mellem Kirsten Siggaard og hendes mand Jørgen Andersen er en realitet.

I julen, som de holdt sammen med deres to voksne sønner, svigerdatter og børnebørn, skrev de begge et enslydende Facebook opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at citere fra:

"Kære Venner!

Jørgen og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle et godt og lykkebringende Nytår.

Samtidig synes vi, at det er på tide at fortælle jer at vi er blevet skilt i 2017, men at vi til gengæld fortsætter som rigtig gode venner."

Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET

Kirsten Siggaard med sin eksmand Jørgen Andersen

Kirsten Siggaard: Udramatisk skilsmisse

Til BILLED-BLADET kalder den 63-årige sanger og skuespiller Kirsten Siggaard skilsmissen og beslutningen omkring den, for helt udramatisk.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

- Beslutningen blev tager i oktober 2015, så der er helt ro på, siger Kirsten Siggaard og forsætter:

- Vi fandt ud af, at vi er bedste venner, og det behøver man ikke være gift for at være.

Skilsmissen har været en kendsgerning i flere måneder, men det er først nu 26. december, at parret offentligt gik ud og fortalte om deres beslutning.