4. jun. 2023
Af Majken Munk

Kristin Davis overrasker sin veninde: Har fået hjælp af kendte tv-tvillinger

Kristin Davis
Kristin Davis
Foto: Ritzau Scanpix
”Sex and the City”-stjernen Kristin Davis har besluttet sig for at overraske sin veninde med en makeover af hendes hjem.

Kristin Davis er nok bedst kendt for sin rolle i ”Sex and the City”, hvor hun spiller Charlotte.

I serien går Charlotte også meget op i, hvordan hjemmet i New York ser ud. I virkeligheden går Kristin Davis også meget op i indretning.

Bevæbnet med kompetent hjælp har hun ifølge People overrasket sin veninde Tiffany Compton med en renovering af hendes hjem.

Det foregår i et nyt afsnit af det amerikanske tv-program ”Celebrity IOU”, som endnu ikke er vist i Danmark.

Kristin Davis mødte sin veninde Tiffany, der fortjener overraskelsen, igennem hendes datter, som går i skole med Tiffanys datter.

Til fælles har de to kvinder også, at de begge er alenemødre.

Kristin Davis er mor til datteren Gemma på 10 år og sønnen Wilson på tre år, og hun mener, at veninden fortjener lidt forkælelse, fordi hun har to jobs, hun skal passe. Derfor er der ikke tid til at kaste sig over projekter i hjemmet.

Men Kristin Davis gør det ikke helt alene.

Hun har nemlig kompetent hjælp ved sin side.

Skuespilleren får hjælp af tvillinger Drew og Jonathan Scott, der har hænder godt skruet på.

Hvis navnene ringer en klokken, er det med god grund, for de to tvillinger er kendt fra boligprogrammet ”Property Brothers”, der også er meget populært i Danmark.

For dem er det noget helt særligt at lave programmet ”Celebrity IOU”, fordi de viser en anden side af de kendte, der medvirker.

- Du får muligheden for at se, hvordan de her stjerner er, når de ikke lige medvirker i en film, i en tv-serie eller på den røde løber. Det er de her momenter af menneskelighed, som man får at se, og som egentlig er mere interessant end glitter og glamour – at de faktisk kærer sig om den person, som de giver tilbage til, fortæller Jonathan Scott til People.

Drew og Jonathan Scott
Drew og Jonathan Scott er bedst kendt fra tv-programmet "Property Brothers".
Foto: MEGA

People har eksklusive billeder fra programmet, som kan ses her.

Afsnittet med Kristin Davis har premiere på amerikansk tv mandag den 5. juni.

Læs mere om: