31. maj. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Kun 144 hedder det: Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufours datter har fået smukt navn

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour. 
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour.
Foto: Mikael Rieck
Sandsynligheden for at Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufours datter skal gå i klasse med én, der hedder det samme som hende, er ikke så stor.

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour blev gift første gang tilbage i 2021 og igen i 2023, og 2025 er også et år, der vil stå som noget helt særligt for parret.

I nat blev de nemlig forældre for første gang.

Den lykkelige nyhed afslører Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour i et opslag på Instagram. Her fremgår det også, at parrets lille datter har fået navnet Palma.

Navnet er ikke særlig udbredt herhjemme, for der er ifølge Danmarks Statistik blot 144, der hedder Palma i Danmark.

Rigtig mange af dem er ikke særlig gamle, for gennem lang tid er der ikke særlig mange nyfødte, der har fået navnet.

Noget har dog ændret sig inden for de seneste cirka fem år.

Siden 1985 har der ifølge Danmark Statistik langt de fleste år været tre eller færre, som årligt har fået navnet Palma.

I 2021 skete der dog noget. Her kom 12 til at hedde Palma, og i 2022 steg det tal til 27. I 2023 var der ifølge Danmarks Statistik 29 nyfødte, der fik navnet Palma.

Mere om: