Kun en uge til termin: Se Anna Stokholms gravide mave
Stjernerne strømmede til, da der onsdag aften var gallapremiere på Ole Bornedals nye film ”Skyggen i mit øje”.
Blandt gæsterne på den røde løber var skuespillerparret Anna Stokholm og Simon Stenspil.
Har det godt
De nød en aften i byen, inden de lige om lidt bliver forældre. 33-årige Anna Stokholm er nemlig særdeles højgravid.
- Jeg har det rigtig godt, fortalte ”Sygeplejeskolen”-stjernen onsdag aften, hvor der var blot en uge til termin.
Har renoveret hus
- Det er som om, jeg har fået ekstra energi her til sidst, hvor der skulle renoveres hus og gøres en masse ting klar, lød det videre.
Det kommende barn er Anna Stokholms og Simon Stenspils første. De ved ikke, om det bliver en pige eller en dreng, for det skal være en overraskelse.
Se også billederne af de mange andre kendte gæster på den røde løber i galleriet herunder.