17. mar. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Landmand-Troels søger kærlighed på TV igen

Troels Hymøller. 
Troels Hymøller.
Foto: Claus Fisker
Troels Hymøller søgte kærlighed i seermagneten ”Landmand søger kærlighed” på TV 2 sidste år. Nu er han tilbage på skærmen i Kanal 4’s ”Ex on the Beach”.

Den rødskæggede vestjyde Troels Hymøller søgte sidste år kærligheden i seermagneten ”Landmand søger kærlighed” på TV 2.

Her endte han med at vælge Nadine, men kærligheden mellem dem braste. Nu prøver Troels igen lykken i Kanal 4’s ”Ex on the Beach”.

- De spurgte, om jeg kunne tænke mig at være med, fortæller han. Der var dog visse overvejelser inden han takkede ja.

- Jeg vendte det lige med nogle stykker derhjemme. Jeg synes selv, at jeg havde et godt ry efter ”Landmand søger kærlighed”, så den overvejede jeg lidt, om det var noget, som kunne skade det. Men så tænkte jeg, at så længe jeg opfører mig ordentligt, lyder det fra landmanden.

Færdige med at optage

Optagelserne er i kassen, og søndag d. 17 marts ruller det første afsnit over skærmen.

Og landmanden nød at være med.

- Det var stille og roligt at optage. Det var hyggeligt – jeg kom fint ud af det med dem alle sammen, siger Troels.

”Ex in the beach” har premiere søndag den 17. marts kl. 22.00 på Kanal 4.

Læs mere om: