
Linda P søgte hjælp hos Rasmus Tantholdt: Turde ikke tage på arbejde

Komiker Linda P er kendt for at være en lidt hård og kontant komiker.
Hun er ikke bleg for at gøre grin med andre – og bestemt heller ikke sig selv.
Igennem tiden har hun kastet sig ud i lidt af hvert, men for ikke så længe siden stod hun i en situation, hvor hun pludselig kunne mærke, at hun ikke længere er den samme som for år tilbage.
Hun trådte nemlig ind i morrollen for fem år siden, og det har påvirket hende meget.
Det skriver Ritzau.
Linda P er nemlig blevet meget overforsigtig og bange for alting, efter at hun har fået sin datter. Det gik især op for hende, da hun skulle optage sæson 2 af "Roasted."
Optagelserne foregår på Cypern, som kun ligger få hundrede sømil fra de konfliktramte lande Libanon, Syrien og Israel.
Søgte hjælp hos TV2-korrespondent
Linda er vært på programmet, men hun kunne ikke få sig selv til at tage af sted, før hun lige havde fået et "go" fra en person, som er vant til at bevæge sig i kriseramte områder - selvom Cypern dog ikke er krigsramt, men blot ligger tæt på flere områder geografisk.

Derfor kontaktede hun TV 2’s korrespondent Rasmus Tantholdt og spurgte ham, om Cypern var et farligt sted.
Heldigvis kunne korrespondenten forsikre Linda om, at hun godt kunne tage til Cypern i ro og mag.
Selvom Linda P er blevet mere forsigtig med årene, kan hun stadig tage en joke – og det var der også behov for i denne omgang, fortalte hun til Ritzau.
– Nikolaj Stokholm har drillet mig helt vildt og sagt: Jesus! Skal vi også skrive til Taxa-Mike og spørge, om det er sikkert at køre i taxa på Cypern?, fortæller Linda P med et grin.
Linda tog af sted, og optagelserne gik heldigvis godt. Hun havde da også selskab af et stjernespækket komikerhold med Liam O’Connor, Nikolaj Stokholm, Natasha Brock, Victor Lander og Torben Chris.
Anden sæson af "Roasted" har premiere på Prime Video den 9. maj.