21. nov. 2023
Af Caroline Andersen

Line Baun Danielsen får kommentarer om sin alder: Dette kække modsvar giver hun tilbage

Line Baun Danielsen.
Line Baun Danielsen.
Foto: Martin Høien
61-årige Line Baun Danielsen får mange kommentarer på sin alder, og det er den garvede journalist efterhånden træt af.

"Lev dog din alder" er blot en lille del af de kommentarer, som Line Baun Danielsen får af fremmede mennesker, når hun dukker op på tv-skærmen i bedste sendetid.

– Alle aldre har deres egen værdi, og når man så begynder at pille ved, at når du er 61, så er du pludseligt for gammel til en særlig type job, særlig type tøj, til at være forfængelig eller udleve dine drømme. Det provokerer mig, fortalte Line Baun Danielsen, da hun gæstede Go' Morgen Danmark.

Men hvad fortæller Line Baun Danielsen til folk, når de siger, at hun skal leve sin alder? Der er nemlig meget simpelt.

– Gu' vil jeg da ej!, lyder svaret fra tv-værten, når hun blandt andet bliver kritiseret for at have for lyst hår i forhold til hendes alder.

For Line Baun Danielsen handler det om, at nyde tilværelsen – og det betyder, at man skal farve håret og gå i farverigt tøj, hvis det er det, man har lyst til.

– Vi har et liv, og det skal vi leve fuldt ud til den dag, vi ikke er her mere, afslutter Line Baun Danielsen.

Læs mere om: