30. jan. 2021
Af Trine Larsen

Lisbet Dahl afslører: Det sker der med Cirkusrevyen i år

Lisbet Dahl
Foto: Birger Storm
Cirkusrevyen måtte sidste år i sæsonen 2020 opgive at spille grundet Corona-restriktionerne. Og selvom de stadig gælder, arbejdes der på højtryk for at få en revy op og stå med de rammer, som nu gælder. Det fortæller skuespiller og instruktør Lisbet Dahl

Det bliver et stjernespækket hold, der står på scenen i Cirkusrevyen i år. For med aflysningen af sæsonen 2020 kunne Ulf Pilgaard ikke fejre jubilæum i revyen og spille sin sidste sæson.

Men det kommer til at ske i år - så vidt det er muligt.

- Ingen ved jo, hvad der sker, og vi retter os efter myndighederne, det er nemmeste. Men vi er klar og glæder os til at komme igang, siger instruktør og skuespiller Lisbet Dahl, der glæder sig til at fejre Ulf Pilgaard sammen med revyens nye pige, "Vild med dans"-vinder Merete Mærkedahl, samt Niels Olsen, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard.

Allerede nu er Lisbet Dahl så småt i gang med forberedelserne til revyen, selvom ingen ved, hvordan restriktionerne i foråret kommer til at have indflydelse på revyens afvikling.

- Men lige nu lader vi som om, det går som det plejer. og det betyder, at vi går i gang omkring 1. marts med prøver. Det skal nok gå, selv med begræsninger. Så mødes dem, der har et nummer sammen og andre må kigge med via Team på computeren, siger Lisbet Dahl, der nok skal blive klar til premieren 1. maj.

Læs det store interview med Lisbet Dahl i BILLED-BLADET nr. 4, som er på gaden nu.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik.jpg
BILLED-BLADET nr. 4. På gaden d. 28. januar.

Læs mere om: