
Lone Hertz fremhævede dem i takketalen: Ordene om hendes børn gik lige i hjertet

Lone Hertz blev fredag hædret, da hun blev den første modtager af Hertz prisen, som også er opkaldt efter hende.
Den fik hun tildelt, da hun i årevis har kæmpet for personer med handicap samt for pårørende til personer med handicap.

Noget hun særligt brændte for som følge af hendes søn Tomas, der levede med handicap. Han døde i 2024.
I sin takketale, som kan ses på Ingen Bliver Efterladts instagram sendte hun selvfølgelig sønnen Tomas en tanke.
Men hun sendte også sine tre øvrige børn en tak.
- Jeg står her også for mine tre børn Steen, Michaela og Maria, fordi de har som søskende levet livet under den kommunale magt og med mig som en slags skyggemor, og det er ofte familierne, der betaler den store pris. Så Steen, Michaela, Maria tak! I har sammen med Thomas gjort mig til den, jeg er i dag. Uden jer var jeg aldrig kommet igennem det her liv, lød det fra Lone Hertz på scenen.
Lone Hertz modtog 10.000 kroner med prisen, som var tegnet af Tilde, som mange helt sikkert kender fra TV 2-programmet ”Ups vi er voksne”.
I sin tale nævnte den 86-årige skuespiller også, hvorfor hun havde en rollator med på scenen. Hun har nemlig knust sin hofte, og må derfor støtte sig til noget for at bevæge sig rundt.
Med et glimt i øjet fortalte hun de mange fremmødte, at hun virkelig havde levet sig ind i temaet for festen netop at leve med et handicap.
