8. jul. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Louie fra Årgang 20 skal på sygehuset igen: Det er voldsomt

Daniel, Maria og Louie
Daniel, Maria og Louie
Foto: Dan Mariegaard
Louie fra "Årgang 20" har en nyresygdom, og det er nu endelig blevet tid til, at lægerne skal finde ud af, hvordan de kan hjælpe ham bedst muligt.

I weekenden stod den på romantisk sommerbryllup i ”Årgang 20”, da Maria og Daniel blev gift.

Tiden op til har dog ikke været uden udfordringer for det unge par fra TV 2-programmet, for Maria blev kort forinden ramt af corona.

Bekymrede for Louie

Derudover har der også været bekymringer i forhold til deres halvandet år gamle søn, Louie.

Han er født med nyresygdommen hydronefrose, og få dage før brylluppet havde parret igen sønnen med på sygehuset for at finde ud af, hvad det videre forløb skal være.

- Vi har fået tid i slutningen af september, hvor han skal ind i et tredages forløb på Skejby, hvor de fikser det, der er galt, fortalte Maria Mainz, da BILLED-BLADET mødte hende og Daniel i forbindelse med weekendens bryllup.

https://imgix.billedbladet.dk/20210703_dm_.maria_og_daniel_aargang_20_0068_1.jpg
Louie
Foto: Dan Mariegaard

Har været rigtig ked af det

- De skal have åbnet ham op, før de kan se det. De skal finde ud af, om han skal have en ballon ind, eller om der skal sættes en klap på, forklarede Daniel.

Louies sygdom gør, at han har et snævert stykke i urinlederen, og afløbet fra nyren til blæren er derfor ekstra langsomt.

- Jeg har været rigtig ked af det. Jeg synes, det er voldsomt, når han er så lille og skal gennem alt det, men det er også rart, at de endelig gør noget, understregede Maria.

Halvandet år gamle Louie var med i kirken, da hans forældre blev gift, og ved den efterfølgende bryllupsfest blev han passet.

Læs hele reportagen fra parrets bryllup i BILLED-BLADET, der er på gaden nu, og se nogle af de flotte bryllupsfotos i galleriet herunder.

Galleri: Maria og Daniel fra Årgang 20 er blevet gift

Læs mere om: