31. jan. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Lykkelig Sofie Linde: Det er totalt sindssygt!

Sofie Linde
Sofie Linde
Foto: Dan Mariegaard
Det var en meget overrasket og meget højgravid Sofie Linde, som for få dage siden fik uventet besøg af Jacob Riising.

Det var en fuldstændig intetanende Sofie Linde, der for nylig fik uventet besøg af sin gode ven og kollega Jacob Riising.

Han havde nemlig en glædelig overraskelse til hende, for Sofie Linde er kåret som ”Årets underholdningsvært” til Tvprisen.

- Nej, nej, det har jeg ikke prøvet før. Jeg har været nomineret 11 gange før, men jeg har ikke vundet, fortalte en overrasket og glad Sofie Linde.

- Det er totalt sindssygt!

"X Factor"-værten er meget højgravid, og derfor havde vært Jacob Riising besluttet at give hende prisen nogle før, det digitale prisshow blev afholdt torsdag aften.

- Vi er bange for, når det her bliver sendt, at du ligger i fødsel, fortalte Jacob Riising om begrundelsen for, at han kom på uventet besøg.

- Det håber jeg. Jeg har en stiltiende aftale med universet om, at jeg føder på min terminsdato lige om lidt, lød det fra Sofie Linde.

Hun vinder prisen efter et år, hvor hun både var ”X Factor”-vært og vært for det meget omtalte show ”Zulu comedy galla”. For få uger siden vandt hun også BILLED-BLADETs TV-GULD i kategorien Årets kvindelige underholdningsvært.

Læs mere om: